Offentlig patient

Det udvidede frie sygehusvalg og ret til hurtig behandling

Hvis du oplever ventetid i det offentlige sundhedssystem på mere end 1 måned, kan du benytte dig af det frie sygehusvalg. 

Hvis det offentlige sygehus har lang ventetid til undersøgelser eller behandling i forhold til de gældende regler for ventetider (www.sygehusvalg.dk), har du ret til at blive henvist til en privat klinik/sygehus. 

Du skal være opmærksom på, at offentlige hospitaler ikke har pligt til at oplyse om ventetider, derfor må du selv kontakte hospitalet eller patientvejlederen.

Du kan blive henvist til CPH Dia, hvis du skal vente mere end 1 måned på udredning og behandling.

Det er dog en betingelse, at vi har indgået en aftale med din region om den behandling, du eventuelt skal have.
 
Sådan gør du, hvis du vil benytte dig af dine rettigheder:

  • Henvend dig til din egen læge eller den afdeling, du er henvist til på dit lokale sygehus eller patientkontoret i regionen.
  • Her skal du bede om at blive henvist til CPH Dia.
  • Det henvisende sygehus sender herefter henvisning og relevante oplysninger til os.
  • Herefter indkalder vi dig, så snart vi har alle de relevante oplysninger.

Når du først er henvist til os, kan du opleve, at vi undervejs skal søge det offentlige system om betalingsgodkendelse. Hvis det viser sig, at henvisningen og godkendelsen ikke helt stemmer overens, må vi vente på en ny godkendelse, inden dit forløb kan forsætte.

Du kan læse mere om dine rettigheder og valgmuligheder på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse hjemmeside: http://www.sum.dk/Sundhed/Patientrettigheder.aspx

På sygehusvalg.dk kan du finde en liste over hvilke lidelser, du kan blive behandlet for under Det Udvidede Frie Sygehusvalg, og hvilke privat klinikker/sygehuse der har aftale med Danske regioner om at udføre behandlingen.

 

Er du i tvivl om dine rettigheder, kan du kontakte patientvejlederen i den region, du bor i. 

Hvis du vil vide mere, kan du altid ringe til os på 70218000

Vores adresse

CPH Diagnostisk Center A/S
Rådhustorvet 7, 3520 Farum

CVR.nr. 40 02 58 20

Kontakt os på

+ 45 70 21 80 00

Email os på

kontakt@cphdia.dk