MR-scanning

En tryg og skånsom undersøgelsesmetode for dig

MR-scanning er en af de mest avancerede undersøgelsesmetoder indenfor billeddiagnostik. Metoden er baseret på magnetisk resonans, og den er helt ufarlig og stort set uden bivirkninger. Hele kroppen kan scannes – dog kun ét område ad gangen, fx hjernen, led eller bløddele.

Hos CPH Dia er vi klar til at hjælpe dig hurtigt videre. Du vil som regel opleve en meget kort ventetid til MR-scanning.

En person der er ved at få en MR-scanning

Først og fremmest vil der typisk være langt hurtigere adgang og dermed kortere ventetid.

Hos CPH Dia får du altid den opmærksomhed og omsorg, der gør, at du kan føle dig tryg og rolig. Vi lægger vægt på at tage bedst muligt hånd om dig igennem hele forløbet – før, under og efter undersøgelsen. Du er også sikker på at møde erfarne og dygtige fagfolk, der arbejder med den bedste teknologi og udstyr i den højeste kvalitet.

CPH Dia tilbyder CT-scanning af:

– Hjernen
– Rygsøjle / Rygmarven
– Led (fodled, knæled, skulderled, albueled, håndled og hofteled)
– Bløddele (muskler, brusk og sener)

Hele kroppen kan scannes – dog kun ét område ad gangen.

MR-scanneren er i princippet en stor magnet, og derfor må der ikke være metalgenstande i nærheden. Vi anbefaler, at du tager behageligt og normalt løstsiddende tøj på til scanningen. Du skal blot være opmærksom på at undgå metal på kroppen og i tøjet, da metal kan forstyrre scanningen. Tag derfor ikke tøj på med lynlåse og metalknapper, og husk at tømme dine lommer. Du må heller ikke have smykker, ure, piercinger og bøjle-bh på, mens du undersøges. Hvis du bærer overvågningsudstyr eller har akupunkturnåle på kroppen, skal det også fjernes inden undersøgelsen. Vi anbefaler, at du ikke medbringer smykker og andre værdigenstande til MR-scanning.

MR-scanninger hjælper læger med at stille præcise diagnoser og planlægge effektive behandlinger. MR-scanninger giver detaljerede billeder af kroppens indre og anvendes derfor i mange forskellige situationer til at undersøge din krops sundhedstilstand.

MR-scanneren er især velegnet til at visualisere blødt væv som hjernen, muskler, led og indre organer.

Du må spise og drikke som normalt, medmindre du har fået oplyst andet i indkaldelsesbrevet eller af din henvisende læge.

Du må gerne tage din sædvanlige medicin, medmindre du har fået oplyst andet af din henvisende læge eller i indkaldelsesbrevet.

Hos CPH Dia vil en af vores radiografer guide og informere dig før selve undersøgelsen. Radiografen sørger også for at hjælpe dig til rette, så du nemmere kan ligge behageligt og roligt gennem hele undersøgelsen. Scanningen varer typisk mellem 15 og 45 minutter samlet og består af flere korte sekvenser af 2 -5 minutters varighed.

Ved nogle typer undersøgelser anvendes der MR-kontrastvæske (gadolinium) for bedre at kunne adskille de forskellige vævstyper fra hinanden.

Væsken indføres i blodbanen via en tynd nål, som radiografen anlægger i albuebøjningen. Du vil kunne mærke et lille stik, men derudover er undersøgelsen smertefri.

I yderst sjældne tilfælde kan man få en allergisk reaktion, hvis der bruges kontrastvæske. I sådanne tilfælde er vores radiografer og speciallæger i nærheden for at holde øje og hjælpe.

Ja, langt de fleste kan blive undersøgt i en MR-scanner. Der er kun få undtagelser: 

– Hvis du ikke kan ligge fladt og stille på ryggen i scanneren
– Hvis du er gravid i 0. – 3. måned 
– Hvis du har pacemaker eller andre magnetiske metalgenstande indopereret i kroppen
– Hvis du har klaustrofobi (angst for lukkede rum). Dog kan beroligende medicin ofte hjælpe – tal med din læge.

Prisen på en MR-scanning på CPH Dia kan variere afhængigt af forskellige faktorer. Derfor er det vigtigt, at du først konsulterer din læge eller dit forsikringsselskab om at henvise til os. Det er enten det offentlige eller dit forsikringsselskab som betaler for ydelsen.

Betaler du selv, er du meget velkommen til at ringe på 70218000 eller skrive til os, så vi kan høre nærmere om din situation og guide dig bedst muligt. Du kan se vores priser her

Du kan skrive til os via linket her: kontakt os. eller på booking@cphdia.dk . Det er dog vigtigt, at du har/får en henvisning fra en læge