CT-scanning er en avanceret røntgenundersøgelse, som man også kalder Computer Tomografi. CT-scanneren er udstyret med en særlig teknologi, der gør, at man kan rekonstruere optagelserne i tre dimensioner.
Denne type scanning er blandt andet velegnet til at undersøge komplicerede knoglebrud, knogleforandringer, nyresten, betændelsestilstande samt sygdomme i indre organer som blødninger og svulster.